Formula De Århus - regler
Der køres efter de officielle Mastersregler, det vil i korthed sige:
- Kvalifikation på tid
- Løbet er over tre omgange
- Der spilles med vejr
- Deltagere har én bil hver
- Der er mulighed for 3 forskellige dæktyper: regnvejrs-, hårde og
bløde dæk.
- Pitlane er ikke uendelig bred, og man kan derfor bliver blokeret i den
De officielle mastersregler kan downloades her
Kvalifikation:
- Højest rangerende spiller(som er til stede - ordkløvere!) ruller på vejrtabellen for kvalifikationsvejret.
- Samme spiller kører nu sin kvalifikationsrunde. Derefter følger næsthøjeste, og så fremdeles, til alle, der har prøvet kvalificeringsformatet tidligere har fået en tid.
- En tilfældig af dem, der ikke har prøvet kvalifikation før, får en prøverunde, hvis han vil. Derefter kvalificerer han sig ligesom alle andre.
- Gentagelse af punkt 3 til alle har fået en tid.
Løbsforberedelse:
- Vinderen af kvalifikationen ruller for vejr.
- Vinderen af kvalifikationen vælger sin pit, derefter nummer to i
kval'en, og så videre til alle har valgt en pit. To kørere kan ikke
have den samme pit.
- Kørerne laver deres biler, der er 22 points at gøre godt med,
hvoraf højst to må placeres i pitten.
Løbet:
Der er følgende husregler, der afviger fra de officielle Mastersregler:
- Hvis man mister det sidste kritiske point af en type (motor,
karosseri, ophæng, ikke dæk) går man i spin istedet for at udgå
helt. Reglerne for tab af dækpoint er uændrede.
- Uddybning af bløde dæk og slipstrøm: Man bestemmer selv, hvornår
man vil have sit mulige bonusfelt, det kan man altså godt efter
slipstrømsmanøvren.
Pointgivning:
- Den 'midterste' bil får 10 points, resten får +/- 2 for hver
plads de er bedre/dårligere end den.
- Hvis der er et lige antal biler, får de to 'midterste' 9 og 11
points.
- Man skal fuldføre for at kunne få points
- Antal tællende løb er det aritmetiske gennemsnit af antal kørte
løb per kører. Det er givet ved kvadratroden af det gennemsnitlige
kvadrat af antal kørte løb. På almindeligt dansk betyder det at kørere
med flere
løb tæller mere end kørere med få løb under udregningen.
- Ved pointlighed, sorteres efter flest førstepladser, flest
andenpladser og så videre indtil der ikke er flere placeringer. Løb, der
ikke er fuldført, tæller ikke med. Efter placeringer tæller
kvalifikationsresultater med som tiebreaker.
Løbsdage med over 10 kørere
- Der kan højst være 10 biler pr. bane, så hvis der er flere,
skal der tages flere baner i brug. Hvis ikke der kan skaffes/lånes
flere af den slags der skal køres, bliver en reservebane taget i brug,
som Niels har sørget for på forhånd.
- Kvalifikationen køres på så mange baner, som det kan lade sig
gøre af tidshensyn, der skal dog kun rulles for vejr én gang ialt for
samtlige baner. Der køres kun kvalifikation på den bane, som er
annonceret, altså ikke på en eventuel reservebane, der ikke er
identisk med 'originalbanen'.
- Kørerne bliver nu fordelt med bedste som pole bord 1, næstbedste
som pole på bord 2, tredjebedste som toer på bord 1 osv.
- Hvis der er en reservebane i brug, er bord 1 det bord, der spiller
på 'originalbanen'
- Der rulles kun én gang for startvejr, det gøres af pole på bord
1, medmindre der spilles på to forskellige baner, så skal der rulles
på begge baner.
- Bordenes vejr påvirker ikke hinanden, så hvis det er omskifteligt,
kan vejret på banerne godt udvikle sig forskelligt.
- Der gives 'fuld' point til begge borde, der er altså lige meget at
kæmpe om begge steder.
- I tilfælde af over 20 spillere anvendes samme principper, blot på
flere baner.
|