Home Stilling Baner Biler Kørere Statistik Regler Links Send email
Køreskole 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Århus Open Formularer

Placeringer
Langsider
Starten
Sving til sving
Zigzag

En af de grundlæggende ting i spillet er placeringen på langsiderne. Hvis du har svært ved det, så bare rolig: selv erfarne spillere laver nogle gange fejl her.
Betragt figuren, hvor de to biler er på langsiden inden et toersving.

I fjerde gear vil kun slagene 11 og 12 tillade bilerne at komme ind i svinget. På bløde dæk kan man også komme ind på en 10'er. I resten af artiklen vil jeg ignorere bløde dæk, da den generelle strategi er den samme.
Lad os antage at der bliver slået en 9'er, og ingen af bilerne kan derfor komme ind i svinget.
Den røde bil kan vælge mellem felterne A, B og C, og den har derefter 2 felter ind i svinget ligegyldigt, hvilket af felterne den vælger.
Den blå bil kan med det samme slag vælge mellem felterne A, D og E, der er henholdsvist 2, 3 og 4 felter væk fra svinget. Ved at placere bilen på felt E vinder den blå bil altså 2 felter, som den undgår at køre potentielt for langt med senere, og dermed sparer den dæk (eller bremser).
Det er altså en god idé at placere bilen i 'yderbanen', fordi man så får muligheden for at 'vinde'et par felter, hvis man slår dårligt og lige akkurat ikke rammer svinget.

Note: Hvis det var et ettersving og bilerne havde dæk nok, ville den røde bil være bedre placeret. FD er ikke nemt!